Faciliteter
Huset:
Barsøhuset ligger på en 1600 M2 grund, hvor der er indrettet bålplads vest for huset. Direkte foran huset, forefindes bænke og borde til udendørs brug.
Ligeledes forefindes stor flytbar grill.
Den sydvendte strand foran huset ligger lige ved siden af øens færgeleje.
Løbende er der lavet forbedringer af faciliteterne, således huset er velfungerende.
Soverum:
Der må højst overnatte 40 personer i huset. De 40 sengepladser er placeret i 4 soverum med køjesenge, der er skummadrasser betrukket med betræk.
I stueetagen er der et soverum med 4 sovepladser.
På 1. sal er der 3 soverum, et med 4 sovepladser, 1 med 12 pladser og 1 med 20 pladser.
Lejere skal selv medbringe lagen, dyne, puder og sengetøj.
Toilet- og badefaciliteter:
For at benytte toilet og badefaciliteter skal man ud af huset, hvor et halvtag fører hen til toiletbygningerne. En drenge og en pige afdeling, der hver indeholder to toiletter og et baderum.
Ved siden af Barsøhuset er et offentlig toilet, som vi opfordrer husets lejere til IKKE at bruge, lige så vel som de der skal benytte det offentlige toilet ikke bruger husets faciliteter (det er lejer der betaler for brug af varmt vand i huset).
Spise- og opholdsrum:
Der er to sammenhængende rum med borde og stole/bænke til 40 personer. I rummet ud mod vandet er der en brændeovn.
Køkken:
Der er i huset et storkøkken, indeholdende én kogeø med 4 kogeplader, ovn, køleskab og opvaskemaskine. (der findes IKKE mikroovn).
Porcelæn, bestik, glas, kopper/krus, fade m.m. er baseret på 40 personer.
Håndklæder, viskestykker, karklude, gulvklude, toiletpapir, samt brun sæbe og sulfo til rengøring og opvask skal medbringes.
Opvarmning:
Huset opvarmes af el-radiatorer, og brændeovn. Lejere skal selv medbringe brænde til ovn og lejrbål.